Kære læser…
Jeg så nogle mennesker blive udfordret i fjernsynet, og kom i tanke om, at det er lige præcis det vi oplever på yogamåtten. Det inspirerede mig til at skrive dette:
Yoga er meget mere end gymnastik eller det at være smidig. Med yoga lærer du dig selv at kende.
Vi ser fx folk i fjernsyn der udfordres til at prøve vanskelige situationer, klatre oppe i træer eller gå på stiger ud i luften. De gør det også sammen med andre for at lære om samarbejde.
Når jeg kigger på dem, ved jeg at de får den samme oplevelse, som vi får ved at lave yoga. Det er den samme udfordring, der sker, når vi møder os selv i yogamåtten.
Du tænker nok, sikke en sammenligning. Men det er meget rigtigt. Det har den indvirkning for dem der tør. Man skal turde. Vi kan gå to veje. Vi kan enten gå ud og udforske verden, eller vi kan gå dybt ind i os selv og vi vil møde de samme udfordringer.
Hvordan takler vi situationer, når vi er på yogamåtten? Når vi finder forhindringer, i form af smerter, vanskeligheder? Når vi føler vores ben er for korte eller for lange, eller, vores hofter er alt for stive. Hvordan reagerer vi i disse situationer? Er du samarbejdsvillig? Eller kæmper du i mod?
Hvordan vi reagerer på yogamåtten, siger meget om, hvordan vi er i vores daglige liv. Tør vi at løse konflikterne på yogamåtten, vil vi opleve at vi vil blive bedre til at løse konflikterne i det ”rigtige” liv.
Sådan har jeg gjort det og har lært en masse om mig selv. Fordelen ved at lære sig selv at kende er at, man kan rette op på det vi finder der.
At gå dybt ind i os selv er vores livs kæmpe rejse. Den største rejse vi kan foretage os er vores indre rejse.
Det er en rejse du aldrig kommer til at forlade, den tager du med hjem.
De andre rejser, kommer du til at sige farvel til.
I den indre rejse siger du velkommen til.