Kære alle der følger med her!
Jeg har startet et nyt yogahold. I går var vi sammen for første gang.
En af de største udfordringer, man har som nybegynder er at “opgive kontrollen”.
Som regel skynder man sig alt for meget med at lave yoga. For at sige det på en anden måde, så er vi altid et skridt foran, og vi er aldrig der hvor vi er.
Det lyder mærkeligt når vi siger det, men det er meget normalt at gøre. Det er det mest normale. Vi gør det ikke kun i yoga, men næsten konstant hele dagen, hver dag.
At gå ned i tempo og at være i kontakt med vores krop er nyt for rigtig mange af os, og som regel kræver det 3-4 lektioner før man gør det af sig selv.
Jeg har selv gået til yoga på nogle hold, hvor det til gengæld går så stærkt, at man næsten ikke kan følge med. Det kommer ikke til at ske hos mig. Hos mig skal jeg altid sætte tempoet ned, indtil det kommer som en selvfølge. Jeg skal altid sige at man ikke skal skynde sig.
Jeg skal passe på yoga ikke ender med at være en præstation – endnu en ting vi skal gøre.
Så opstår der noget magisk på holdet.