”Hvis jeg øver mig meget, vil jeg kunne til sidst.”
Det er en meget normal tanke at have, når vi praktiserer yoga. Eller: ”Læreren har mange års erfaring, jeg har ikke, derfor er jeg ikke god til yoga.”
Måske tænker du, at det kræver hårdt arbejde, at du skal blive god til yoga, at du skal gøre dig dygtig.
Det vil aldrig ske. Yoga virker ikke på den måde. På et niveau vil du blive bedre, dygtigere, men yoga handler ikke om at blive bedre til noget, det handle om at gøre det med fuld accept. Glem tanken om fremtiden, om at blive bedre, om en ideal du skal opfylde i fremtiden. Vi starter en proces, vi skaber en kontinuitet, vi udskyder yoga, vi skaber en vandret linje.
Yoga ”arbejder” her og nu, med det du har. Vi er nød til at skære alle disse bånd, og arbejde lodret op. Der er ingen tid, intet mentalt koncept, vi giver det ikke form, vi sætter det ikke i en kategori, godt, dårligt, jeg har ondt i benet,….dårlig arm… Alt er ok.
Da jeg startede med at undervise yoga, fik jeg en frossen skulder. En frossen skulder betyder at det er smertefuldt og du kan ikke bevæge skulderen eller armen. Jeg viser altid øvelserne før, vi laver dem, så jeg tænkte, hvordan kan jeg undervise, det er umuligt?? Men så huskede jeg, hvad yoga handler om, og fokuserede kun på at lave yoga. Det viste sig at det ikke var et problem og jeg underviste fuldt ud. Det gav mig endnu mere styrke for at gå ind i mig selv.
Hvordan når du den lodrette dimension? Det gør du ved at overgive dig. Du bliver et med det der er. Det kræver fuld accept.
Accept er ikke resignation: ”Ja, men jeg accepterer det helt ud, jeg ved det, og jeg accepterer det” siger du. Dette er en overbevisning, det er ikke accept, du er stadig i dit sind. Accept betyder at du er i fred med det der er.
Der er ikke en vej til yoga.
Yoga er der altid. Yoga er nu, hvad der er i nuet er altid perfekt (for verden, ikke altid for dit sind).
Så kan det være at det kan laves om, men det er ikke dig, der skal bestemme det. Det er noget der sker i sig selv, inde i dig, og du er blot den, der observerer handlingen. Så vil smerten forsvinde, benet vil rette sig, yogastillingen vil lykkes, og hvis ikke er det også ok.
Derfor siger jeg altid i yoga, prøv at få et indre smil frem. Indre smil er accept, ingen indre kamp. Du skal ikke kæmpe denne kamp.